Efter de værste PISA-resultater i 25 år vil regeringen indføre et totalforbud mod private skærme i folkeskolen. Her er, hvad forslaget konkret betyder for eleverne.
Regeringen vil indføre et totalt forbud mod mobiltelefoner og andre private skærme i den danske folkeskole. Det gælder både i undervisningen og i frikvarteret, og forslaget er en direkte reaktion på den seneste PISA-undersøgelse, der viser det laveste faglige niveau blandt danske 15-årige i undersøgelsens 25-årige historie.
Ifølge forslaget skal eleverne aflevere deres mobiltelefon, når skoledagen begynder, og først få den tilbage, når de går hjem. Statsminister Mette Frederiksen har beskrevet indgrebet som en markant stramning i forhold til den tidligere aftale om mobiler i skolen, som byggede på frivillige retningslinjer for den enkelte skole. Fremover skal reglen gælde nationalt og uden lokale undtagelser.
Regeringen peger på, at lande med et nationalt mobilforbud i skolen klarer sig markant bedre i internationale målinger end Danmark. PISA-rapporten kaldes af regeringen for "dybt alarmerende læsning", med tilbagegang i både læsning, matematik og naturfag samt udbredte forstyrrelser i klasseværelserne.
Mobilforbuddet er kun en del af regeringens svar på PISA-resultaterne. Der lægges også op til en ny trepart om folkeskolen med deltagelse af lærere, skoleledere, forældre og elevorganisationer. Formålet er at give de berørte parter reel indflydelse på de kommende ændringer, og at undgå de fejl, som tidligere skolereformer er blevet kritiseret for. Regeringen afsætter en milliard kroner i næste års finanslov som første del af en samlet pulje på fem milliarder kroner, hvor den største andel går til folkeskolen.
Mens regeringen fremstiller forslaget som en hård kursændring, møder det en anden virkelighed ude på skolerne. Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, peger på, at langt størstedelen af landets skoler allerede har lavet deres egen politik for mobiltelefoner. Samme billede tegner Danmarks Lærerforening, hvor formand Gordon Ørskov Madsen fortæller, at de fleste skoler i praksis allerede har indført forbud og bruger såkaldte "mobilhoteller", hvor telefonerne opbevares i løbet af skoledagen.
Fra friskolerne lyder det, at det er nemmere at tælle de få skoler, der ikke allerede har en form for mobilpolitik, end de mange, der har. Kritikken går derfor ikke på selve forbuddet, men på, at regeringen ifølge flere af folkeskolens parter reelt sparker en åben dør ind med et nationalt påbud, der ikke ændrer meget i den daglige praksis.
Elevorganisationen Danske Skoleelever retter en anden form for kritik: et nationalt forbud fjerner den lokale, demokratiske proces, hvor eleverne tidligere har haft mulighed for selv at være med til at forme reglerne på deres skole. Og en niendeklasseelev, der er citeret i pressen, peger på en pointe, som mange forældre nok kan nikke genkendende til: selv uden mobiltelefoner bruger eleverne allerede mange timer på skærmbaseret undervisningsmateriale på skolens egne computere og tablets. Mobilforbuddet løser derfor ikke i sig selv skærmproblemet i klasseværelset — det flytter det bare til en anden skærm.
Qualcomms nye Snapdragon Elite Gen 6-chip kan køre AI-modeller med op til 30 milliarder parametre direkte på telefonen — uden at dele data med skyen. Xiaomi og Motorola er først ude til efteråret.
iPhone 18 Pro og Pro Max låser og genstarter ved mislykket Face ID-scanning. Apple bekræfter en softwarefejl og lover en rettelse i næste uge.
Oppo lader danske kunder forudbestille Find X10 og Find X10 Pro Max mod et depositum, med rabatkuponer op til 1.899 kroner og gratis tilbehør – før den officielle pris kendes i slutningen af oktober.